Overenskomsten på Carlsberg gav rettil seks drikkeøl om dagen, og i praksis stod øl og vand til fri afbenyttelse i arbejdstiden fra 1970’erne. Alligevel var der mange, der tog en gå-hjem-bajer på et af værtshusene i nærheden. En tidligere bryggeriarbejder fortæller … Læs resten →
Samarittjenesten fungerede som skadestue, hvor mindre skader – især snitsår – kunne behandles. Man forestod også den årlige tuberkuloseundersøgelse af alle medarbejdere. Tuberkuloseundersøgelse http://humlenvedcarls.wpengine.com/wp-content/uploads/tuberkuloseundersoegelsehossamaritten.mp4
Læs resten →Uddrag af Gunnar Wangels Carlsberg-film fra 1947-48. Dengang som nu var der et stærkt sammenhold mellem pensionerede bryggeriarbejdere såvel som funktionærer. Carlsberg-arbejderne og funktionærerne havde en lang række foreninger og fritidsklubber: forskellige idrætsforeninger, skakklub, maleskole, herre- og damekor samt revyforening. … Læs resten →
Alfred Hansen startede på Carlsberg i 1936, og blev fastansat i 1943. Han havde forskellige funktioner på Carlsberg igennem tiden. Han fortæller her om et sangritual i lagerkælderen: Når fustagerne var fyldt med øl og skulle på plads i lagerkældrene, … Læs resten →
Kan man tale om en særlig Carlsbergånd? I hvert fald er sammenholdet det, medarbejdere har fremhævet som noget enestående ved at arbejde på Carlsberg. Særligt blandt bryggeriarbejderne og i de gyldne dage med op til 5000 kolleger. Men det sociale … Læs resten →
Funktionærernes spisestue. Et lille glimt af funktionærernes spisestue med porcelæn, hvide duge og William Scharffs malerier på væggene. Arbejdernes spisesteder hed marketenderier eller borgerstuer og var langt mere rå i sine udtryk. Funktionærernes frokoststue http://humlenvedcarls.wpengine.com/wp-content/uploads/funktionaerernesfrokoststue1947.mp4
Læs resten →Der var forskel på folk; ikke bare blandt bryggeriarbejdere og funktionærer, bryggeriarbejdere og håndværkere, men også internt blandt bryggeriarbejdere var der forskel. En tidligere bryggeriarbejder, der arbejdede på Carlsberg i 1970’erne og 1980’erne, fortæller, hvordan man kunne se forskel på … Læs resten →
I en artikel i “Hvem, Hvad, Hvor” fra 1982 diskuteres det, hvorvidt fremmede skal tiltales med De eller du. Allerede i 1960’erne oplevede Jytte Andersen (f.1938) at gå fra De til du. “Efter de første dage skulle jeg ned i … Læs resten →
Einar blev ansat som kuskmedhjælper i 1920’erne. Et langt arbejdsliv var for Einar ensbetydende med mange øgenavne. “Ded er ved ded, at jeg på et ret tidligt tidspunkt blev gråhåret, men i øvrigt har jeg da haft mange andre øgenavne, … Læs resten →
De fleste bryggeriarbejdere satte en stor ære i deres job, og så ikke noget fællesskab med funktionærerne på bryggeriet. En bryggeriarbejder fortæller i midten af 1980’erne, at selv risikoen for at være uden beskæftigelse, ikke kunne få ham til at blive … Læs resten →
