De fleste bryggeriarbejdere satte en stor ære i deres job, og så ikke noget fællesskab med funktionærerne på bryggeriet. En bryggeriarbejder fortæller i midten af 1980’erne, at selv risikoen for at være uden beskæftigelse, ikke kunne få ham til at blive en del af funktionærstaben.

Funktionærernes spisestue fra 1930erne

“Glad var jeg som bare satan over al den medvind – men så startede nedskæringerne for alvor
– jeg sagde nej til et funktionærjob (så dybt ville jeg dog ikke synke for at holde på mit dagholdsjob –
jeg var bryggeriarbejder – færdig!) – gik i stedet til min tapperimester, som lovede at lægge
et godt ord ind for mig hos hans kammerat, der var chef i distributionen – og så startede der et
helt nyt kapitel i mit bryggeriarbejderliv.”