Jytte Andersen (f.1938) fortæller om, hvordan hun som nyansat blev sat på plads af kollegerne:

Papkasser til Carlsberg eksportøl bliver klargjort.

“Jeg blev vist, hvordan man lavede indlæg. Det var der ingen ben i. Det tog 20 sekunder at lære. De damer, der stod der, da vi kom, gik. Jeg tror, de var væk en times tid. Da de kom tilbage begyndte en af dem at skælde os ud (…). Vi havde bare at holde pause nu, for vi skulle ikke komme og ødelægge deres akkord. Jeg vidste ikke, vi var på akkord, det ingen havde sagt er ord om. Det var den første skideballe ud af mange, jeg fik der ovre.
Damerne sagde, vi skulle gå mindst én time, jeg vidste ikke, om vi turde. Jeg var ikke vant til bare at gå, når jeg arbejdede.Heldigvis kom formanden, ham der havde hentet os og sagde, at det var i orden, vi skulle ikke bryde os om, hvad de andre sagde, der var det ham, der bestemte. Han gav os fri resten af dagen. Det blev de andre sure over, men det var jo deres egen skyld.”