Arbejdet som ølkusk var attraktivt. Lønnen var god, og arbejdet var selvstændigt. Omkring 1895 var den årlige indkomst på 2666 kroner for en kusk, hvorimod en daglejer tjente ca. 900 kroner årligt. Daglejerens løn på Carlsberg lå ca. 16% over … Læs resten →
De tre kvinder i familie Haasum – datter, mor og mormor fortæller om at stå få meter fra hinanden ved det samme flaskebånd. Havde man familie eller bekendte på Carlsberg, var det nemmere at komme i betragtning til en ansættelse. … Læs resten →
Hør “Slingre-Leifs” fortælle om sit job som lastbilchauffør på Carlsberg og om udbringningen af øl. Før i tiden holdt kuskene i kø for af portvagten at få noteret antal kasser og tønder i dagens last. I dag kører lastbilerne op … Læs resten →
En tidligere medarbejder husker, hvordan alle var berørte af en hests tragiske død på Enghavevej. “En meget sørgelig oplevelse var, da en kusk var ude og røre et spand heste og kørte ned ad Enghavevej, hvor der var lavet en … Læs resten →
Svend Christensen, som startede på Carlsberg i 1930, fortæller om vanskelighederne og materialemangel under besættelsen. “Et af mine andre jobs var at løse af i det gamle malteri deroppe på toppen af bakken. Det blev så til en 23-årig beskæftigelse i den videnskab, … Læs resten →
Augusta Petersen fortæller om ‘særbehandling’ for gravide. “Man begyndte jo “forneden” dengang – for eksempel i “prophullet” med at vaske kasser. Det foregik med håndkraft dengang. Det skete ved, at vi stod nogle piger rundt om et mægtigt kar, hvori … Læs resten →
A. V. Andersen startede i begyndelsen af 1900-tallet sin 43 år lange karriere på et bryggeri i København. Han kom fra landet, og var vant til udelivet, derfor passede arbejdet som ølkusk på Bakken i Klampenborg ham fortrinligt. Arbejdet var dog sæsonpræget, og når … Læs resten →
Ingeborg Schmidt, datter af direktør Kühle, fortæller om sin barndom i Faksehus og ponyen Peter Hest. “Vor store kærlighed var bryggeriet, hvor man oplevede så meget, og ikke mindst de store stalde på anneksbryggeriet, hvor bryggerhestene stod i lange rækker, … Læs resten →
Augusta Pedersen fortæller om, da hun avancerede til klaredame. I tappehallen gennemgik processen fra rengøring af de indkomne flasker til pakning af fyldte øl i kasser. “Derefter skulle flaskerne klares, og det var et betroet job, så da vores gode … Læs resten →
Steensig, født 1908 fortæller om proceduren for at kunne håndtere de tunge ølfade. “Når disse fade [træfadene] var blevet tømt så skulle de “brækkes ned” af tap-sjakket, og det var i sig selv en kunst. De tre øverste fade blev … Læs resten →
