Han kom fra landet, og var vant til udelivet, derfor passede arbejdet som ølkusk på Bakken i Klampenborg ham fortrinligt. Arbejdet var dog sæsonpræget, og når Bakken lukkede for vinteren, arbejdede A.V. Andersen på malteriet.

“Jeg fik arbejde paa et af de store Bryggerier, der var jeg i 43 Aar. Den første Tid jeg var paa Bryggeriet, arbejdede jeg hjemme paa Fabrikken, men det varede ikke ret længe, saa fik jeg Hest og Vogn, og saa kørte jeg i Byen med Øl. Det var et rask arbejde. Tiden gik godt, og man kom sammen med mange forskellige Slags Folk.
Saa kom Sommeren, og jeg kom til at køre Øl til Dyrehavsbakken. Det var et rask Liv at færdes med de Folk der ude paa Bakken. Vi skulde være færdige Klokken 4 med at give Værtshusene Øl, og saa skulde vi være ude fra Bakken, naar Gæsterne kom. Men vi var ikke færdige med vores arbejde. Vi kørte ned paa Strandvejen og besøgte de store Hoteller i Klampenborg.
Da den Sommer var forbi, og Bakken var lukket, kom jeg hjem paa Fabrikken og arbejde igen. Det var noget andet at gaa hjemme paa Fabrikken end at færdes ude i den friske Natur, men det vænnede man sig ogsaa til.”
Kilde: Nationalmuseets Industri-, Haandværker- og Arbejdererindringer.