Ingeborg Schmidt, datter af direktør Kühle, fortæller om sin barndom i Faksehus og ponyen Peter Hest.

Tospand ved Børsen

“Vor store kærlighed var bryggeriet, hvor man oplevede så meget, og ikke mindst de store stalde på anneksbryggeriet, hvor bryggerhestene stod i lange rækker, når de var færdige med dagens gerning. Staldkarlene var naturligvis vore venner. De gav mit lille gedekid mælk af flaske, og da min broder Kays islandske pony, Peter Hest, havde haft lungebetændelse, blev den derovre trakteret med bayersk øl, og den blev efterhånden lidt forfalden dertil. Men den kom sig godt deraf, for den holdt tappert ud, når vi ved forårstid med Kay som kusk og pony-vognen helt fuld af glade børn kørte til strandengene ved Kalvebodstrand for at samle mågeæg og sjældne forårsblomster. Kun stod den ganske stille ved bakkerne, for at vi skulle stige af, når det gik opad.
Om vinteren spændte vi den for vor lille kane, når vi i høj sne og stærk frost klokken 5 om morgenen, medens alle sov endnu, drog af sted med klingende bjælder for at rise naboerne op, sådan som man brugte det til fastelavn.”