Steensig, født 1908 fortæller om proceduren for at kunne håndtere de tunge ølfade.

Medarbejdere fra Gl. Tap i 1906. På balkonerne kunne arbejdsgiver og gæster se på arbejdet i tappehallen. Fra balkonerne var der også adgang til bryggeriarbejdernes pauserum og garderober.

“Når disse fade [træfadene] var blevet tømt så skulle de “brækkes ned” af tap-sjakket, og det var i sig selv en kunst. De tre øverste fade blev lempet ned ad den sliske, sådan at de kom til at ligge ned, og det var i og for sig ikke så svært. Det sværeste var at få det yderste fad i den nederste række vippet ned fra den jernramme, fadene lå på, således at det bogstavelig talt slog en kolbøtte og landede “i liggende stilling”. Det var en kunst, og hvis det ikke lykkedes, og fadet altså kom til at stå på højkant, så kaldtes det for en “høj hat”, og så måtte vedkommende tage imod en del drøjheder både fra kollegerne og formanden!.”