FROKOSTSTUEN
orben Tillidsmand fortæller om brændevin og andre stemningsbilleder i frokoststuen.
Frokoststuer, borgestuer, smugkroer m.m. var bryggeriarbejdernes pauserum og udgjorde en stor del af hverdagen på Carlsberg. De var opdelt efter faggruppe og tidligere også efter køn. Håndværkerne blandede sig ikke med bryggeriarbejderne, og formændene havde ingen adgang til arbejdernes pauserum. Det var arbejdernes frirum. Det var her jubilæer blev fejret, strejker blev organiseret og hverdagens strabadser diskuteret. Der blev drukket øl og brændevin i pauserne, før og efter arbejdstid. Ledelsen satte dog restriktioner for, hvor længe de ansatte måtte blive efter fyraften. Og så fortsatte samværet med kollegerne af og til på værtshusene på Vesterbro. Brændevin var for egen regning, men der var øl og vand – de såkaldte folkeøl – til fri afbenyttelse på bryggeriet og i perioder i rationeret mængde. Maden blev hentet i marketenderierne – senere kantiner, medbragt hjemmefra eller på aften- og nathold organiseret og lavet i de små køkkener. Det var kun i de allerførste år, at bryggeriarbejderne var på kost og logi.
Hør tillidsmanden Torben fortælle om frokoststuen


You must be logged in to post a comment.