TRE GENERATIONER
De tre kvinder i familie Haasum – datter, mor og mormor fortæller om at stå få meter fra hinanden ved det samme flaskebånd.
Havde man familie eller bekendte på Carlsberg, var det nemmere at komme i betragtning til en ansættelse. I begyndelsen var de fastansatte fortrinsvis ungkarle, mens de løst ansatte var gifte mænd. Tidligere soldater såvel som mænd fra landet blev favoriseret ud fra en forestilling om, at de var vant til disciplin og til at tage fat.
Carlsberg gik i arv fra J.C. Jacobsen til Carl Jacobsen, og blandt de ansatte – både bryggeriarbejdere og funktionærer – var det for nogle også familierelationerne, der bandt dem sammen.
Omkring 5000 var ansat på bryggeriet i Valby, da der var flest. Den store arbejdsplads taget i betragtning rendte man ikke nødvendigvis hinanden over ende. Mens nogle stod ved samme kolonne på samme hold, mødtes andre knap nok i porten til og fra arbejde.
Hør de tre kvinder i familie Haasum fortælle om deres arbejde ved flaskebåndet:
