Selv om bryghuset kan betegnes som ølproduktionens kerne, så har laboratoriet på Carlsberg altid haft en central placering. Laboratoriefunktionen på Carlsberg har to væsentlige formål, som er adskilt i to laboratorier: På forsøgslaboratoriet udvikles, forfines og afprøves konstant nye produktionsmetoder … Læs resten →
Bayersk øl er undergæret øl og kræver lang tids lagring. Behovet for lagerplads har derfor altid været stort. Nye kældre og nye lagringsmetoder er kommet til. Undergæring foregår under kølige forhold. Afkøling foregik med is, fra 1879 med kuldemaskiner og … Læs resten →
I 1800-tallet begyndte bryggerierne i Danmark at skæve til den engelske bryggerkunst. De engelske bryggerier havde succes med fremstillingen af porter, som er en mørk og stærk øl. Porteren slog aldrig rigtig igennem i Danmark, og i stedet var det … Læs resten →
Lagerfadene blev imprægneret med beg, inden øllet blev fyldt i fadene og lagt til lagring. Beg er et mørkt stof, der udvindes af tjære. Ved opvarmning bliver det klæbrigt og tyktflydende, og lægger sig som en hinde på træfadets inderside.
Læs resten →To film fra henholdsvis 1937 og 1947 giver et indblik i produktionen af øl i bryghusene. I reklame- eller oplysningsfilmen fra 1937, er de “fiktive” turister på besøg på det smukke og imponerende bryghus, hvor de kan følge mæskningen, filtreringen … Læs resten →
I 1903 blev den fælles aftapningsanstalt for Gl. og Ny Carlsberg indviet. Aftapning var indtil da foregået hos private aftappere, dog blev eksportøl tappet på aftapningsanstalterne Alliance (1870) og Activ (1881-82). Forbrugernes efterspørgsel på originalt aftappet øl, og konkurrencen fra … Læs resten →
