Formænd og kuske var de bedst betalte blandt bryggeriarbejderne. I 1895 tjente kuske næsten det tredobbelte af en løst ansat, som alligevel tjente mere end en arbejdsmand udenfor bryggeriets mure.
Mens det var attraktivt at blive kusk, blev avancement til formand ikke billiget af alle.
Avancerede en bryggeriarbejder til formand kunne vedkommende blive forment adgang til den borgestue og det fællesskab, man som almindelig bryggeriarbejder havde været en del af.
På gulvet holdt bryggeriarbejderne sammen, og det kunne betyde udelukkelse af kollegaer, der ønskede at søge andre veje. Langt oppe i tiden, er der blev skelnet skarpt mellem bryggeriarbejdere og funktionærer.

Hør Erik fortælle om sit arbejde som direktionschauffør: