ARBEJDSTID OG EFFEKTIVITET
A.V. Andersen fortæller, at han kom fra en fattig husmandsfamilie i Holbæk. Efter soldatertiden ville han prøve lykken i København, og fik job på et bryggeri i begyndelsen af 1900-tallet. Han arbejdede på bryggeriet i 43 år, og kunne derfor følge udviklingen. Han fortæller blandt andet om mekaniseringen af arbejdet, arbejdstid og tempo.
“Jeg kom paa Malteriet. Det var et haardt Arbejde. Alt gik ved Haandkraft, der var ikke kommet Maskiner endnu, men det ene Aar efter det andet kom der Maskiner, og arbejdet blev lettere for hvert Aar. Lønnen var i 1902 23 Kr om Ugen og fri hver 7. Dag og 8 Øl hver Dag. Det var sommetider, det ikke var nok, saa maatte vi ud at hente flere. Der var nok af dem, men vor Ration var 8 Øl, der blev sat til hver Mand om Morgenen.
Arbejdstiden var 12 Timer om Dagen, der faldt [ ] fra 5 Morgen og til 7 Aften. Det er en lang arbejdsdag, men det er man vant til ude fra Landet. I løbet af Aarene bliver den kortere, saa gik den ned til 10 Timer, der stod den fast i mange Aar, indtil vi fik 8 Timer om Dagen.
Men efterhaanden er det blevet til Maskiner over det hele. Tempoet er sat op, der bliver bestilt mere paa 8 Timer nu, end der blev på 12 Timer, da jeg kom paa Bryggeriet først i 1900.”
Kilde: Nationalmuseets Industri-, Haandværker- og Arbejdererindringer.
