Tapningen og dermed tappehallerne er den del af produktionen, som i størst grad har skiftet karakter.

Tap H1

Indtil 1903 skete ølaftapningen på Carlsberg hos lokale aftappere, som modtog øllet på træfustager og derefter selv tappede flasker ved håndkraft, og etiketterede dem med deres egen øletiket. Desværre havde hver aftapper deres standard for opbevaring og hygiejne.

I 1903 blev aftapningen radikalt forandret med opførelsen af en ny tappehal. Her indrettedes kolonner, hvor øllet gik fra hånd til hånd maskine til maskine lige fra flaskesortering og -rensning til påfyldning og nedpakning i ølkasserne.

I de følgende 100 år er ølaftapningen blevet gradvist først mekaniseret siden fuldautomatiseret, således er der i dag kun nogen få mennesker i en tappehal, hvor der i 1903 stod 6 mænd og 28 kvinder ved en enkelt af i alt 10 kolonner i 1903.

Tappehallen, H1 er opført i 1984 ved arkitekt Steen Højby Rasmussen. Tap H1 er i et plan og er forbundet med en læssehal til lastvogne. Den er bygget væk fra banen, da lastbile var en mere fleksibel og dermed foretrukne transport.

Balkonerne fra de andre tappehaller med udsigt over tapningen blev i Tap H1 erstattet med store vinduer i tappehallens ene ende. De ansattes frokoststuer lå på siden af tappehallen med grønne gårde imellem.