Tapningen og dermed tappehallerne er den del af produktionen, som i størst grad har skiftet karakter.

Tap E, 2007

Indtil 1903 skete ølaftapningen på Carlsberg hos lokale aftappere, som modtog øllet på træfustager og derefter selv tappede flasker ved håndkraft, og etiketterede dem med deres egen øletiket. Desværre havde hver aftapper deres standard for opbevaring og hygiejne.

I 1903 blev aftapningen radikalt forandret med opførelsen af en ny tappehal. Her indrettedes kolonner, hvor øllet gik fra hånd til hånd maskine til maskine lige fra flaskesortering og -rensning til påfyldning og nedpakning i ølkasserne.

I de følgende 100 år er ølaftapningen blevet gradvist først mekaniseret siden fuldautomatiseret, således er der i dag kun nogen få mennesker i en tappehal, hvor der i 1903 stod 6 mænd og 28 kvinder ved en enkelt af i alt 10 kolonner i 1903.

Bygningen Tap E blev opført i 1922 ved C. Harrild som mineralvandsfabrik. Mineralvandsfabrikken afløste Alliances bygninger, men viste sig hurtigt for lille og blev i 1927 udvidet med tre etager. En tilbygning blev opført i 1962 ved arkitekt Sven Eske Kristensen, og mineralvandsfabrikken var på daværende tidspunkt Nordens største. I 1980’erne flyttede mineralvandsfabrikken til Tuborg, og der blev i stedet opbygget en eksporttappekolonne i bygningen. Bygningen fik derefter navnet Tap E (E for eksport). Ekporttappekolonnen blev lukket i 1990’erne. I forbindelse med dåseøllens genkomst på det danske marked ( i 2002) åbnede en dåsekolonne i bygningen. Desuden rummer bygningen medarbejdernes fitnesscenter, driftslaboratorium og kontorer.

I 1927 fremstod Mineralvandsfabrikken som et af landets fine eksempler på overgangen fra nyklassicisme til funktionalisme.

De mange om- og tilbygninger gennem tiden har ændret det samlede udtryk i så høj grad, at kun lagerbygningen syd for pergolaen er indstillet til fredning. Aftapningshallen, essensbygningen og folkebygningen er indstillet til at være bevaringsværdige.