Bryggeriarbejderne var længe om at organisere sig i forhold til mange andre arbejdere. Især på Carlsberg mødte de agiterende fagforeningsfolk modstand. For eksempel blev der i 1897 arrangeret et protestmøde mod den spæde fagforening. Efterhånden vendte stemningen dog, og bryggeriarbejderne begyndte at melde sig ind.

Kvindelige bryggeriarbejdere med deres fane i anledning af 1. maj 1907.

Med tappehallen fra 1903 blev Carlsberg en blandet arbejdsplads, idet arbejdet i tappehallen med vask af brugte flasker, pakning, osv. blev kvindearbejde. De kvindelige bryggeriarbejdere var dog ikke velkomne i mændenes fagforening.

Spørgsmålet om kvindernes optagelse havde allerede været drøftet i 1899, og der blev det besluttet, at kvinder skulle organiseres i Kvindeligt Arbejderforbund. Da spørgsmålet blev drøftet i 1900 og 1901, fik kvinderne at vide, at de fortsat skulle blive i Kvindeligt Arbejderforbund. Begrundelsen var, at Kvindeligt Arbejderforbund bedst varetog kvindernes interesser, og man opfordrede til at støtte Kvindeligt Arbejderforbunds organisering af kvinder.

Det viste sig dog, at Kvindeligt Arbejderforbund ikke havde stor succes med at organisere de kvindelige bryggeriarbejdere, og derfor gik kvinderne i gang med at agitere og forberede deres egen fagforening i København. Den stiftedes i september 1903 på baggrund af et møde mellem 25 kvinder fra Carlsberg og 40 fra Kroneølbryggeriet. På den stiftende generalforsamling blev det samtidig enstemmigt vedtaget at tilslutte sig Bryggeriarbejderforbundet.
Mænd og kvinder var organiseret i hver deres fagforening under samme forbund i næsten hele det 20. århundrede. Først i 1987 blev de to fagforeninger i København lagt sammen til én.