FRA LAND TIL BY
Niels Emanuel Hansen arbejdede på Krystalisværket A/S fra 1915 til 1953.

Malerne på Carlsberg, 1920. Malere, tømrer, snedkere, bødkere, elektrikere mm. var en del af bryggeriets faste håndværkerstab. I byggeintense perioder blev blev staben udvidet med løstansatte håndværkere og eksterne firmaer.
Krystalisværket var ejet i fællesskab af Carlsberg og Tuborg og producerede krystalis til isskabe før køleskabets tid.
Mange har lige som Niels Emanuel Hansen oplevet det som en kulturel omvæltning at komme fra det mere frie liv på landet til arbejdet på fabrikken i byen, hvor alt blev kontrolleret, vejet og målt.
“Lidt om forholdene paa Arbejdspladsen og udvikling. For mit Vedkommende kom jeg jo lige fra Landet og ind paa Fabrik, saa det var jo en temmelig stor omvæltning og blive spærret inde hel Dagen, naar ellers [jeg] var vant Fri Lufts Liv. Men jeg mener, at mine de første Aar som Fabrik Arbejder var mere tvunget og skærpede. Efterhaanden som Aarene er gaaet, er det blevet ligesom mere Tvangsfri, og der er bedre Forhold mellem Funktionærer og Ledere og Arbejdere.”

You must be logged in to post a comment.