Ølflasker lukket med korkpropper og ombundet med ståltråd kunne holde tæt under pasteurisering og transport, men tidsmæssigt og fysisk var det et krævende arbejde. Indførelsen af metalkapsler var derfor en stor forbedring. En mindre ændring ved produktet men en væsentlig anderledes fremstillingproces.

Arbejdet i tappehallerne gik, i takt med automatisering og mekanisering, fra at være fysisk hårdt arbejde til at blive overvågningsarbejde. Fra 1960’erne.

Ståltråden blev klippet til i den rigtige længde af hjemmearbejdende kvinder, der samtidigt med arbejdet så kunne passe børn og hjem. På bryggeriet blev ståltråden anvendt til at lukke flaskerne ved at binde den om propperne. Et arbejde, der blev udført af de såkaldte stroppedamer. Ombinding med ståltråd var fysisk hårdt for hænderne, i særdeleshed håndled.
I 1905 forsøgte man på Carlsbergs aftapningsanstalt Alliance at anvende aluminiumskapsler frem for korkpropper i håbet om den rigtige kapsel kunne afskaffe det omkostningsfulde og slidsomme arbejde. Aluminiumskapslerne viste sig dog ikke at kunne holde tæt under pasteuriseringen.

Det kunne til gengæld de såkaldte crown cork. Crown cork – metalkapsler – blev udviklet i USA i slutningen af 1800-tallet, og blev indført til Carlsberg eksport ølflasker. I 1916 blev metalkapslerne også anvendt til øl solgt på hjemmemarkedet. Det medførte i 1918 fremstilling af en standardflaske, der både kunne anvendes til korkpropper og metalkapsler. Og i 1923 blev der indrettet en crown cork fabrik i et lokale i tapperiets tidligere kraftcentral. 
De mange tiltag til trods var der stadig hånd korkproppede flasker i omløb i 1936. Det tog tid at få udskiftet de mange millioner flasker.