EN GIFT KONTORDAME
Humlen ved Carlsberg
Udgivet den af Kristen Mathiasen
Grete Albinus startede i bogholderet i 1943. I 1940’erne og 1950’erne var det stadig normen, at gifte kvinder forlod arbejdsmarkedet for at hellige sig familien og hjemmet. Grete fortæller, hvordan hun greb det anderledes an:
“Man var på vej mod nye tider, men der var dog grænser! Jeg havde formastet mig til at forelske mig og ville faktisk gerne gifte mig, og da direktør Sander fik det at vide, så måtte jeg stille på direktørens kontor for at besvare spørgsmålet, om jeg var rigtig vel forvaret. En gift kontordame! Det måtte være aldeles uhørt og ville medføre opsigelse! Opsigelsen blev ikke til noget, men ægteskabet gjorde det, og i lang tid blev jeg betragtet som en, man i dag ville kalde for “kvindesagsforkæmper” og andre væmmelige ord.”
You must be logged in to post a comment.