Bogen ‘Derfor kræver vi 6 timers arbejdsdag nu!’ satte fokus på skifteholdsarbejde – og særligt på treholdsskift. Den skabte debat på Carlsberg, og der blev taget til genmæle i medierne.

Fokus var bla. på nedsættelsen af arbejdstiden for skifteholdsarbejdere.

En gruppe kvindelige bryggeriarbejdere fra Ny Tap udgav i marts 1979 en bog om skifteholdsarbejde. Den byggede på 30 interviews med kvinder på treholdsskift på Carlsberg. Forfatterne havde som udgangspunkt været imod treholdsskift, men på baggrund af interviewene modificerede de deres holdninger. En afskaffelse blev i stedet til et ønske om nedsat arbejdstid.
Det var ikke så meget bogen som de artikler, der kort før udgivelsen kom i diverse dagblade, der fik sindene i kog. Udtalelser som “Jeg bliver gal af at arbejde på skilsmissefabrikken”, ‘Vi opdrager vores børn pr. telefon”  fik kolleger til at tage til genmæle til fordel for deres arbejdsplads. Diskussionen blev ført på arbejdspladsen, men også i medierne gennem artikler og læserbreve. Ikke alle mente, at treholdsskift var en hindring for at føre et privatliv ved siden af.

Nedslidning kunne dog både forfatterne, kollegerne og læger blive enige om var en konsekvens af den ene uge at arbejde dag, den næste uge aften og den tredje uge nat. Nogle var bedre til at klare det helbredsmæssigt end andre, og mange blev holdt til fadet af den forholdsvis høje løn og samfundets generelle arbejdsløshed.

Det var den stigende automatisering og aflastning af de manuelt tunge arbejdsopgaver i tappehallerne, der havde muliggjort, at der kunne tappes øl døgnet rundt og muliggjort treholdsskiftet som en ansættelsesform. Allerede i 1972 var der med bryggerirapporten ‘Støj og skiftehold’ udarbejdet i et samarbejde mellem bryggeriarbejdere, læger, sociologer og kultursociologer fra RUC blevet sat fokus på skifteholdsarbejdets mindre flatterende sider.