BAKKESANGERINDEN
De fleste startede på bryggeriet som vikarer eller sommerfugle – ferieafløsere. Det manuelle arbejde krævede ingen lang oplæring, og man kunne derfor vende tilbage sommer efter sommer.

Det større fokus på arbejdsmiljø i 1970erne medførte beskyttelsesbriller og høreværn i tappehallerne, 1981.a. 1957.
Ferieafløserne i produktionen blev kaldt sommerfugle. Mange var studerende, der skulle tjene penge i sommerferien, inden de tog fat på studierne igen. Andre havde kun haft til hensigt at blive i sommerferien, men blev i mange år frem. Den forholdsvis gode løn var tillokkende.
Oplæring foregik på selve arbejdspladsen for eksempel ved kolonnen i tappehallen. Allerede fra starten skulle man altså kunne indgå i teamet på lige fod med dem, der havde stået på pladsen i årevis. Det var ikke altid muligt, og gik ud over akkorden såvel som tempoet.
Senere blev der derfor iværksat en mere formel oplæring. I 1968 gennemgik de nye klaredamer som eksempel et oplæringsprogram, der skulle gøre dem i stand til at udføre arbejdet ved klarekassen efter cirka to timers oplæring.
Hør Tove Pedersen fortælle om sit arbejde:
You must be logged in to post a comment.