En kvindelig bryggeriarbejder fortæller om forholdene på aften- og natarbejde i slutningen af 1960’erne:

I 1970erne blev der sat fokus på arbejdsmiljø. Mange bryggeriarbejdere døjede med høreskader efter mange år i tappehallen foran de larmende flasker og maskiner, 1973.

“Somme tider blev der tappet øl, hvor der ikke var brug for så mange pakkedamer. Det var især aften og nat, så blev vi sendt andre steder hen. Nogle gange i noget som blev kaldt “proppen”. Det var utroligt kedeligt. Arbejdet bestod i at lukke øl op og hælde ud. Det var flasker som der var aftappet for lidt i eller lignende. Der var en fordel, som regel stoppede man nogle timer før fyraften, så var det helt almindeligt at gå op i garderoben og lægge sig på en bænk og få en lur, trods det kunne en nat være lang.”