USIKRE ARBEJDSFORHOLD
Humlen ved Carlsberg
Udgivet den af Kristen Mathiasen
Alfred Hansen, f. 1909 fortæller om bryggeriets praksis med at hjemsende medarbejdere ved produktionsnedgang, for ifølge Alfred, at undgå forpligtelser overfor dem.
“Men det var svært at blive hængende på Carlsberg dengang, og i årene fra 1936 til 1943 var jeg ofte kun på kortvarige gæsteoptrædener herude, og det med det kortvarige kom sig af, at man dengang skulle have været ansat her i 13 uger, før man kunne tillade sig at melde sig syg uden at blive fyret. Jeg var flere gange lige ved at nå de 13 uger, men dagen før fik jeg altid besked om, at jeg faktisk godt kunne undværes! Det med sygdom spillede nu heldigvis ingen rolle for mig, for i hele min “karriere” har jeg sammenlagt været syg i 3 uger og er kommet for sent 2 gange.”


You must be logged in to post a comment.