Aksel Steensig f. 1908 fortæller om rengøring af fade.

Rengøring i gærkælderen

“Jeg var godt klar over, at fadene skulle gøres rene indvendig, og jeg forestillede mig noget om, at man jo så nok slog bunden ud af fadet, således at man kunne komme ind det, for den lille lem, der var i den ene ende af fadet, kunne man da umuligt komme ind ad! […] Jeg så godt nok, at der blev langet en lygte, en kost og en vandslange ind i fadene, og da så kommandoen til at gå i gang lød – for det foregik på kommando dengang – så krøb mine tre kammerater minsandten ind ad den lille føromtalte lem. Men der var jo ingen vej udenom, for når de kunne gøre det, så måtte jeg jo også, selv om jeg i begyndelsen fik adskillige knubs og hudafskrabninger, indtil jeg lærte teknikken. Og så stod man altså derinde i fadet, iført det mindst mulige hvilket vil sige en undertrøje, bukser og træsko uden kappe, for pjaskvåd blev man jo, og hvis det så var vinterdage med frostvejr, så kunne ens bukser sagtens stå alene, når man fik arbejdet sig ud af dem […] At gigten ganske naturligt meldte sig som en slags “erhvervsskade” er der vel ikke noget at sige til.”