HOLGER FOSS
Hør, hvordan bryggeriarbejderne oplevede formanden for Mandling Bryggeriforbund, Holger Foss.
Holger Foss (1926-86) voksede op i et politisk aktivt arbejderhjem, og som formand for de mandlige bryggeriarbejdere fra 1958 kæmpede han videre for arbejdernes sag.
Holger Foss startede på Carlsberg i kørslen i 1949, og avancerede til formand i 1953. Han var kendt og frygtet som en kompromisløs herre men også som en mand, der ikke mente, at politiske divergenser skulle stå i vejen for en fælles front i fagforeningsregi. Holger Foss’ stil var arbejdsnedlæggelser og faglige møder, og han ragede ofte uklar ikke bare med arbejdsgiverne, men også sit eget forbund.
Holger Foss’ gennembrud var den såkaldte to-øres strejke i 1965. En enig bestyrelse afviste mæglingsforslaget fra Forbundet om en lønforhøjelse til bryggeriarbejderne på bare to øre. 3600 bryggeriarbejdere bakkede op med et rungende nej ved afstemningen. Det økonomiske udbytte af strejken var ringe, men blev alligevel anset som en sejr. Bryggeriarbejdere havde på landsplan stået sammen.
Foss gik af som formand efter den store strejke i 1985 og døde kort efter.
Hør en beretning om Holger Foss:










