FERIE OG HELLIGDAGE
Maja Regine Olsen, f. 30.12.1880, startede på Carlsberg i 1904. Hun fortæller om ferie og helligdage eller rettere mangel på samme i de første mange år. Maja Regine Olsen arbejdede på Carlsberg i 42 år.
“Og Arbejds Forholdene blev ogsaa bedre. Til at begynde med havde Mændene 3 Dages Ferie, men vi havde ikke nogen, da vi var hjemme om Lørdagen, men saa tjente vi ikke noget.
Vi begyndte kl. 6 om Morgenen og til 6 om Aftenen om Sommeren Kl. 8-9, men det blev saa afskaffet det maatte vi ikke mere. Vi har ogsaa arbejdet anden Juledag, Pinse og Paaske. Naar her var Fester i Byen, havde vi jo særlig travlt, og saa maatte vi tit arbejde om Søndagen eller gøre rent for 3 Timer. (En Søndag fik vi 105). Vi Strejkede nogle Gange, men det gik ret hurtig i Orden. Vores Direktion var meget forstaaende og behagelige at forhandle med. Først efter den anden Verdenskrig fik vi Ferie først 8 dage, saa 11 og saa 14. Nu har de jo 3 uger, men jeg er holdt op. Det var også efter Krigen at vi fik kortere Arbejdstid vi begyndte med 8 ½ Time men efter et Aar blev det 8 Timer.”


You must be logged in to post a comment.