Anmeldelse af Carlsberg Arbejderrevy i Carlsbergbladet i august 1952:

Optræden ved Carlsberg Revyen, der var en årlig tilbagevendende begivenhed.

“Carlsbergrevyen 1952 paa godt og ondt
 
Ikke et ondt Ord om Revyen….” siger en Bergenholz Annonce paa Programmets Bagside, og jeg slutter mig til denne Sætning i Forhaabning om, at de efterfølgende Ord, der ved første Blik kan synes “onde”, opfattes som et nøgternt og velment Syn på Sagen.
“Carlsberg Revyen 1952”, der blev præsenteret i Folkets Hus på Initiativ af Carlsberg Arbejdernes dramatiske Klub, virkede sin Helhed som en festligere og fyldigere Amatørrevy, end man er vant til, men med for lidt Ensemblespil og for stor Afhængighed af Sufflørkassen, hvilket sidste man dog skal gaa let hen over, da det kan undskyldes med Premierenervøsiteten, selv om det i nogle Tilfælde saa tydeligt skyldtes manglende Forberedelse.
For at begynde med det gode saa indledte Doris Randa efter en festlig Aabning med Visen om “Pigen man ikke skal sætte Pigtraad om”, og senere levendegjorde hun den velkendte Historie om den pertentlige Dame i Sporvognen, der, for at betale sin Ligeud, aabner og lukker Pung og Taske i en Uendelighed. Det var morsomt gjort og tilpas kortfattet. Aftenens bedste Viser og Foredrag leverede Inga Rasmussen med “De´ ikke fordi det gør nog’t”, der var virkelig morsom, men sOlaf Jensen vakte fortjent Jubel som “den uvidende”. Det er saadan noget, Folk kan lide at le over. Det mest aktuelle præsenterede Oluf Nielsen, der er kendt for HK-Revyerne som Faruk i et Vise-Potpurri, med en Stemme, der gaar godt igennem og foran et Bagtæppe, hvor et muntert Paris fremtraadte i Fugleperspektiv.
“To til Hest” var morsomt sat op, men manglede fuldstændig Mening i Teksten. Mening har der til Gengæld sikkert været i Dialogen om Pensionisterne, men her var Teksten aabenbart saa lokal, at selv ikke Kollegerne paa Tilskuerpladserne fattede den.
For en Amatørrevy maa gælde de samme Regler som for den Professionelle, og derfor maa Programmets No. 15 betegnes som meget vovet og noget for udpenslet – den Slags kan gøres finere. Ligeledes tvivler man paa at der har været Censur paa Teksten naar et Nummer som “Kender De os?” har kunnet naa saa langt. Det var direkte usmageligt som Problemet om Hormonfordelingen blev serveret. Det var Synd for Aftenens sidste Nummer, der fulgte efter: “Hof, Eksport, Det gyldne Bryg”, der jog den meste Væmmelse paa Flugt, men havde fortjent en bedre Skæbne end at virke som Natron. Nummeret var en Fryd for Øre og især for Øje, og de tre Damer virkede som gode Ambassadører for Carlsberg Produkter.
Det var fire Aktører, der bar Revyen. Carlsberg Folkene Arthur Jensen og Thomsen syntes noget forsømt af Instruktøren, som maaske kunne have udnyttet Thomsens sydlandske Udseende mere effektivt. Johannes Andersen leverede det klingende Spil og Kaj Pedersen havde stor Succes med sin Andel i Dekorationerne. Ved at stryge det mindre heldige Nummer, rette op paa nogle andre og finde Sikkerheden vil Revyen blive baade morsom og underholdende, for der er Stof i den til den helt store Succes.”