ALFRED PÅ KUNSTUDSTILLING
Den tidligere bryggeriarbejder Alfred bliver vist rundt på U-Turn, hvor han ser på kunst i de gamle bryggeri-haller:
Projektet ‘Vores Rum’ ved Tegnestuen Entasis vandt den internationale idékonkurrence om at omdanne det industrielle miljø til en ny bydel. Omdannelsen strækker sig over 15-20 år. I mellemtiden vil udvalgte bygninger udnyttes til midlertidige formål, der understøtter udviklingen til en livlig, kreativ bydel.
Produktionen flyttede ud ved årsskiftet til 2009, og området blev åbnet for offentligheden efter mere end 150 år bag lukkede toldmure. Administrationen og ca. 800 medarbejdere bliver i Valby, men resten af området skal omdannes til boliger, erhverv og kultur.
Bygninger bliver revet ned, andre omdannet og igen andre forbliver urørte. Det hele kan ikke ske på én gang, så omdannelsen vil foregå i etaper begyndende ved Ny Carlsbergvej i området ved bryghuset, maltsiloen og Ny Carlsbergs hovedkontor. Midlertidige aktiviteter som f.eks. Kvadriennalen for Samtidskunst (2008), modeshows, markeder mm. vil kunne foregå i de tilbageværende bygninger.
Hør Alfred fortælle om besøget på kunstudstillingen U-TURN: