Alle på bryggeriet fik øgenavne. Bryggeriarbejderne anvendte dem internt men gav også ledelsen og andre øgenavne bag om deres ryg.

Efter sigende tillagde Carl Jacobsen sig lidt excentriske vaner på sine ældre dage. Hver morgen skulle hans gartner have leveret en mørkerød rose, som bryggeren bar hele dagen, for det meste med stilken i munden.

Funktionærinspektør Richard Wolff fortalte i 1934, om dengang Ottilia Jacobsen udspurgte kontorfunktionærerne, hvilket øgenavn de havde tilkendt hendes mand.

“Saa var der ogsaa engang, at Fru Ottilia kom ind paa Kontoret og spurgte os, hvilket Øgenavn vi havde givet hendes Mand. Vi blev helt perplekse og svarede, at vi selvfølgelig ike havde noget Øgenavn til Hr. Jacobsen, men hun sagde: “Lille Børn lad nu være a gener’ for Jer, for jeg ved, at I har et Øgenavn til alle herude, saa hvorfor skulde min Mand gaa fri. I skal ikke være bange for at sige mig det – det er kun fordi det vil more mig at høre, hvad I kalder ham” Fru Jacobsen blev ved at presse paa, saa til Slut blev vi nødt til at rykke ud med det og sagde, at vi kaldte Hr. Jacobsen for “bryggeren”. Det morede hende at høre, og fra den Dag anvendte hun selv Navnet, hvilket Carl Jacobsen efterhaanden blev meget glad for. Nu hed det ikke mere Hr. Jacobsen, men Bryggeren.”

Kilde: Funktionær inspektør Richard Wolff fortæller. Carlsbergbladet 1. aargang nr. 3. 1. december 1934.