Et af Carls mange breve til Ottilia, som angiveligt er rejst til Edinburgh for at besøge sin familie. Brevet er dateret til søndag aften den 6. juli 1902.

Ottilia voksede op i Edinburgh. I 1871 bosatte familien sig i København. Tre år efter blev hun gift med Carl Jacobsen.

“Min darling Hustru,
Jeg har ikke haft dig ude af mine Tanker siden du reiste.
I Fredags var det her smukt Veir uden synderlig Blæst saa jeg haaber at Reisen til (Chr.sand) Har været god.
Men i gaar var det en svær Storm og Modvind.
Du maa vist have lidt meget og Børnene vist ikke mindre.
Jeg er meget begærlig efter at høre i hvilken Forfatning og (hvor)naar I naaede at komme i Læ af den skotske Kyst.
Selskabet hos Theodora var nydeligt, vi spadserede i Haven i den smukke Aften, da Vinden havde lagt sig noget. Der er jo godt læ.

Vi ere bedte til Elise til paa Søndag. Jeg har modtaget Indbydelsen for mit vedkommende.
Jeg tog ind med Expresstoget i dag. Naaede paa ellevetiden og herhjemme staar alt vel til.
Da jeg i morges gik ind til Paula spurgte hun mig hvorledes det var gaaet Vagn. Jeg fortalte hende det.
Da jeg et Øieblik efter saae til hende, hun laae endnu i Sengen, lagde jeg mærke til, at hun græd. “Hvad græder du for Paula?”
“For Vagn”.
Ogsaa hun sørger med sit lille følsomme Hjerte!
Mama Stegmann gjort det saa hyggeligt, hvor hun er. Carl og Ellie havde besøgt hende i gaar og spiste til Aften hos hende. De kom ind til Theodora for at hente Pigebørnene og var lutter Lovtaler over det hyggelige Besøg, de havde haft hos Mama. Jeg sad ogsaa i dag en deel hos hende og snakkede med hende. Vi havde det ogsaa saa hyggeligt sammen.
Hils nu Mary ret hjerteligt fra mig.

Det er saa underligt tomt at se sønnernes forladte stuer. Vi ville jo savne dem meget – men det maa saaledes være.
Nu maa de vide og føle at det er Alvor og hvis de nogensinde vil komme tilbage til deres fædrene Hjem, da maa det være som dygtige og haabefulde unge Mænd. Før maa de ikke komme. Det berorer udelukkende paa dem selv paa deres egen Flid
Hils dem fra mig de kære Børn og Tusind kys til Dig selv.
Din Carl.”