KALENDERHOLDET
Hugo Bendtsen, som var ansat på lønningskontoret fra ca. 1993, fortæller, hvordan kontoransatte startede som vikarer. Det samme gjorde sig gældende blandt bryggeriarbejdere, hvor mange var løstansatte i sommerens travle måneder – deraf navnet sommerfugl – som vikarerne blev kaldt.
“Når sommerferieperioderne så var overstået, så blev vikarerne sendt hjem, og her delte vi altså skæbne med de øvrige medarbejdergrupper. Sådan gik både 1933, 1934 og 1935, og da jeg jo måtte have noget at leve af, når jeg ikke var på Carlsberg, så startede jeg en lille forretning, som gav så meget, at det lige kunne køre rundt.
Så i 1936 blev mit vikariat forlænget helt hen under jul, og da jeg så der op mod jul fik udleveret en kalender, som ellers kun udleveredes til en fastansatte, så var jeg næsten klar over, at nu dagedes det med hensyn til fastansættelse – at komme med på “kalenderholdet” og have “egen kalender” var altså et statussymbol.”
