Arbejdsmandsforbundet anså bryggeriarbejderne for at være usolidariske. De mente, at ufaglærte skulle stå sammen. Holdningen hos formand for bryggeriarbejderne, Carl Hansen var derimod, at bryggerfagets interesser bedst blev tjent i en selvstændig organisation
Forbundets første opgave var arbejdet for bedre løn og kortere arbejdstid og siden oprettedes også sygekasse, begravelseskasse, arbejdsløshedskasse, en strejkefond mm. Det havde bl.a. til formål at løsne op for det patriarkalske forhold mellem arbejdsgiver og -tager. På Carlsberg fik de faste bryggeriarbejdere f.eks. sygehjælp, en pensionsordning ved ansættelse i 10 år og god opførsel o.a.. Det skabte i manges øjne et uhensigtsmæssigt afhængighedsforhold, hvor arbejderne i frygt for at miste deres arbejde eller hjælpeforanstaltningerne ikke turde sætte sig op imod uretfærdige forhold på bryggeriet. Med forbundet var de første spadestik mod flere rettigheder til bryggeriarbejderne blevet etableret.