Det er karakteristisk for Carlsberg, som på mange andre arbejdspladser, at traditioner og normer har præget arbejdet og de ansattes selvopfattelse. Nogle traditioner har været forankret i tid og rum, imens andre har fulgt virksomhedens lange historie. Eksempelvis var Carl Jacobsens kone Ottilia i sin tid ude at købe gaver til juletræsfesten, der fortsat i dag bliver holdt for ansatte og ansattes børn. Andre traditioner knyttede direkte an til det arbejde, der udførtes. Eksempelvis havde flere af bryggeriets arbejdere for vane at synge til deres arbejde.

Ånden på de store arbejdspladser som B&W, Tuborg og F.L. Smidth har - ikke mindst i de ansattes egen selvforståelse - været særlig på netop deres virksomhed. Men alligevel har man talt om, at der har hersket en hel speciel selvforståelse blandt de ansatte på Carlsberg. Dette er der primært to årsager til: Dels var virksomheden fondsejet - i princippet af folket - og man arbejdede for nationen. Dels opfattede bryggeriarbejderne ikke sig selv som fabriksarbejdere, men derimod som ansatte på et bryggeri.

Den stærke selvforståelse blandt de ansatte har også været i spil under de mange arbejdsnedlæggelser og konflikter med ledelsen. Bryggeriarbejdernes Forbund blev oprettet i 1897, og især i perioden fra 1960'erne til 1980'erne var bryggeriarbejderne på barrikaderne. Kampene for bedre arbejdsmiljø, bedre lønninger, ligestilling, øget indflydelse og modstand mod nedskæringer var bare nogle af konfliktpunkterne. Igennem tiden har bryggeriarbejderne ikke været bange for at bryde overenskomsterne med deres strejkeret, og Bryggeriforeningen – arbejdsgivernes organisation - satte til gengæld politiet ind for at bryde barrikader foran bryggerierne. Forlig er blevet indgået, men de overenskomststridige strejker har også betydet den tunge vej til Arbejdsretten og økonomisk bod. Trods økonomiske konsekvenser har bryggeriarbejderne stået sammen, og den fælles kamp har styrket sammenholdet.

Selv om flere store arbejdskampe har præget Carlsbergs historie, har dette ikke været ensbetydende med, at de ansatte anså Carlsberg som en dårlig arbejdsplads. Den almene opfattelse har i stedet været, at Carlsberg grundlæggende var en bedre arbejdsplads end Tuborg – og det til trods for at Tuborg-medarbejderne i visse tilfælde havde bedre vilkår end på Carlsberg.