Ølbrygningen er langt hen ad vejen den samme produktion i dag som for hundrede år siden, men der er sket et enormt skift, hvad angår produktionens størrelse og dens behov for menneskehænder.
Brygger Jacobsens fokus var fra starten at sikre, at øllet havde en ensartet kvalitet. Variation af produktet var ikke centralt - det var snarere fremhævelsen af den ensartede og kvalitetssikre Carlsberg øl, der var det centrale i konkurrencen med andre mærker. Ud over en ensartet kvalitet gjaldt det om at forvandle ølbrygningen fra et håndværk til en effektiv og konkurrencedygtig industriel masseproduktion.

Et procesanlæg kendes fra mange brancher fx cementindustrien og den kemiske industri og fødevareindustrien generelt. Anlægget er karakteriseret ved, at produktet gennem en række kemiske, fysiske og mekaniske processer omdanner råvarer til færdigvare. Derefter forestår emballering og transport, som i langt højere grad gennem hele perioden har skiftet karakter - fra tunge manuelle til fuldautomatiske og arbejdsmiljømæssigt acceptable processer.
Det centrale ved produktionen i et sådant anlæg er, at intet led i produktionen må svigte - der er ingen mulighed for at gå tilbage og fejlrette. Hvis der fx er urenheder i lagringstankene, er brygget - flere tusinde liter øl - spildt.
Med Husbryggeriet Jacobsen, som reelt er på størrelse med de andre danske mikrobryggerier tilsammen, er der kommet betydeligt flere øltyper frem, ligesom det - med blandet held - forsøges at få bragt nye almindelige øltyper frem. Således fx: en light-variant af den klassiske HOF i 2008.

Mens bryggeriets hovedprodukt er forblevet relativt uforandret, er dets indpakning og dets marketingsmæssige indpakning i konstant forandring.
På mange måder har udviklingen af arbejdskraftens sammensætning på Carlsberg, fx forholdet mænd-kvinder, faglært-ufaglært, osv., været typisk og stærk præget af virksomhedens stigende effektivisering og den produktionstekniske udvikling.

Nok er selve ølproduktionen forandret og rationaliseret, men de mest markante skift, for så vidt angår arbejdets karakter og følgende behov for arbejdskraft, er alligevel sket uden for den primære produktion. Især emballering, transport og administration har forvandlet sig efter et klassisk effektiviseringsmønster.
De ufaglærte kvinder og mænd kom ind i produktionen for at varetage rutineprægede opgaver ved maskinerne. Med automatiseringen af tapperierne i efterkrigstiden og fx indførslen af øl i plastickasser i 1968 samt edb-styring i administrationen blev masser af ufaglærte mænd og kvinder overflødige. Kun væksten i for eksempel virksomhedens salgs-, marketings- og kommunikationsafdeling samt tilknyttede servicefunktioner i form af eksempelvis rengøring har kunnet opveje dette tab af arbejdspladser.