I starten af bryggeriets historie havde de ansatte ikke megen fritid, hvilket blev ændret med indførelsen af en 8-timers arbejdsdag i 1919.

I takt med en generel stigning i danskernes velfærd blev der både tid, råd og overskud til at involvere sig i foreningslivet og sidenhen at flytte til forstæderne og få sin helt egen bolig. Flere foreninger var stærkt knyttet til det at være ansat på Carlsberg og tegnede således et billede af en arbejdsplads, hvor det at være en del af virksomheden trak lange tråde ind i de ansattes fritidsliv.